User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

19 september 2016

Endelig lidt til 3. klasse :-)

Jeg vil rigtig gerne have gang i ugeskema i min 3. klasse igen. I dag spurgte jeg så klassen om ideer til ugeskemaet - hvilke opgaver vil I gerne lave? Flere nævnte mine spil, som vi brugte meget sidste år. Men, jeg har primært diverse spil (slå et ord, 4 på stribe, slanger og stiger) til de 120 ord, og for en stor del af mine elever er de alt for nemme! Så nu var der lige en anledning til at få lavet nogle nye spil :-) De kan ses på fanen spil (nederst - kig efter datoen). Der er ordkort med 54 længere ord, og disse er så brugt til slå et ord, 4 på stribe (4 forskellige spil) samt slanger og stiger (4 forskellige spil). Så nu er det bare med at få sat gang i nogle værksteder/ugeskemaer rundt omkring! :-) De små kort med ordene kan f.eks. bruges sammen med ordkortene - I ved dem med forskellige opgaver på, f.eks. tast ordet, skriv med regnebuefarver, osv.

     

15 september 2016

Input til engelsk

I går havde vi fagudvalgsmøde i engelsk. På mødet viste en kollega quizlet.com. Jeg har været inde på siden før, men synes egentlig kahoot måske giver bedre mening. Men pludselig slog en tanke ned i mig - kunne man mon lave flashcards med fokus på ord, som man i indskolingen arbejder med, og samle disse på en blog? Så det dermed blev en side hvor elever i 2.-4. klasse kunne kigge forbi og øve sig? Som I måske har fundet ud af, er der ikke så langt fra tanke til handling i min verden - så sig goddag til endnu en blog: http://engelskindskoling.blogspot.dk/ - håber den kan bruges!

14 september 2016

Nyt på Jette Bendix fane

Jette har delt et par sider ift. synlig læring i 0. klasse, hvor de kan være med til at reflektere over målet. Der er to ark - de kan ses nederst på fanen Jette Bendix.

05 september 2016

Fokus på ordforråd

Har lavet en fil, der kan bruges i alle fag - egentlig tænker jeg den er ganske oplagt til det! Læreren hvor jeg fik ideen, bruger den i Science ift. at få kendskab til de ord, der anvendes i faget. Kan bruges fra 2. klasse cirka, men fungerer nok bedst fra 3. klasse. Kan findes på fanen Ordarbejde.
Man kunne selv udfylde den med ord fra det emne der arbejdes med, eller eleverne kan udvælge ord fra f.eks. en tekst eller en ordvæg.


Det er fedt!! :-)

Jeg har nævnt tidligere, at min klasse har fået chromebooks her efter sommerferien. Jeg har glædet mig så meget til at afprøve dette og se, hvad vi kan finde ud af at bruge den til i undervisningen. Nu er der gået et par uger, og jeg kan kun sige, at jeg er SÅ begejstret!! Ungerne elsker det, og jeg elsker at vi kan få lov til at afprøve nye ting. Min klasse (eller faktisk hele 3. årgang) har fået chromebook med touch-skærm, og det er altså genialt - så glad for, at vi valgte det! I sidste uge snusede vi til Explain Everything (som også findes til ipad og windows), og i dag har vi så prøvet at være på padlet - alle skriver på en gang. Det kræver selvfølgelig en snak om brugen af de forskellige ting. I dag var der f.eks. et par drenge som oplevede, at jeg lige lukkede skærmen på deres chromebook, fordi de ikke var ordentlig omkring brugen. Det ved min klasse godt er en konsekvens, hvis de ikke arbejder ordentligt. Når vi har brugt ipad, og nogle ikke har kunne finde ud af det, ja så har jeg taget ipad'en - det har en ret god effekt! ;-) 
Jeg glæder mig til at afprøve endnu flere ting og få stablet nogle gode forløb på benene, hvor vi bruger de forskellige muligheder på f.eks. skoletube.dk.