User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

28 august 2016

Ny blog - andre 'spil'...denne gang via skoletube.dk

Torsdag den 25. august deltog jeg i WebIT16 arrangeret af LærIT, som bl.a. står bag skoletube.dk. Det var så fed en dag!! Bliver altid så begejstret, når jeg hører om ting der kan bruges i undervisningen! Men for hulan hvor kan man komme til at mangle timer i døgnet...
Nå, men en af de ting vi hørte om, er H5P på skoletube. Jeg ved egentlig ikke helt, hvordan jeg skal forklare det på en forståelig måde...det er en form for cloud, hvor man kan lave forskellige opgaver, som kan gemmes/udgives til skoletube, hvorefter det kan sættes ind på en blog(skoleblogs), i en læringsportal (meebook, minuddannelse, osv.), eller blot deles i en kanal på skoletube, så børnene kan løse dem af den vej. Det bliver jeg jo nødt til at afprøve. Jeg startede jo min spilleblog (indskolingspil.blogspot.dk), fordi jeg manglede mulighed for selv at lave spil. Og nu kommer skoletube så med en mulighed. Så derfor - TADA - har jeg da selvfølgelig oprettet endnu en blog (man kan aldrig få for mange blogs, vel??). Her er det planen, at jeg vil forsøge at samle de forskellige opgaver jeg får lavet i H5P. Det er altså nogle smarte opgaver man kan lave, omend det også er en smule tidskrævende at sætte sig ind i (learningapps.org som jeg bruger til den førnævnte spilleblogs er meget mere simpelt at finde ud af). MEN, H5P kan altså lave nogle smarte ting - en af dem er de interaktive videoer; det er der i den grad muligheder i!! Jeg har lavet en interaktiv video, så I kan se, hvad jeg mener...
Hvis I vil kigge på min nye blog, så er den til fri afbenyttelse - som sædvanligt! ;-) Du finder den på: indskolingsopgaver.skoleblogs.dk 

PS. På skoletubeguide.dk kan I finde diverse vejledninger til alle programmer på skoletube, inspirationsforløb og meget andet.
PPS. I løbet af efteråret kommer et nyt program til skoletube, som jeg tænker bliver ret populært i indskolingen - skal nok lave et indlæg om det til den tid!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar