User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

23 december 2016

Glædelig jul og godt nytår!

Så skrives den 23. december og julen banker på. Jeg vil gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. TAK fordi I kigger forbi min blog indimellem og finder ting I kan bruge. Jeg håber, at jeg får opdateret bloggen med flere materialer i det nye år. Den er lidt stille lige for tiden, er lige faldet i en stime, hvor jeg får læst en masse bøger - men jeg vender stærkt tilbage!!
Jeg havde ikke troet, at det at starte en blog med materialer til indskolingen kunne afføde så meget respons, som jeg har fået - det er vildt de ting som sker bag kulissen ;-) Jeg glæder mig til at se, hvad det næste år bringer af spændende ting og sager!
Pas godt på jer selv på vej ind i det nye år - og på gensyn!
Mange hilsner
Susanne

18 december 2016

Skrivesider til nytår

Husk, at der på fanen nytår findes et par skrivesider som man kan bruge enten en af de sidste dage inden juleferien, eller når skolen starter igen i januar. Jeg har netop opdateret den ene af filerne, så den er klar til 2017, de andre burde fortsat kunne bruges (dog minus den første side i den ene af filerne ;-) ).


12 december 2016

Oplæg på De små læser :-)

Det er lidt vildt, hvad det at lave en blog kan udvikle sig til... :-D Tidligere på efteråret blev jeg kontaktet, om det ikke var noget for mig at holde et oplæg på konferencen "De små læser". Øhhh...spørg lige om jeg blev lettere forfjamsket og tænkte "jamen det kan jeg da ikke"! Men tja, dem der spurgte synes altså jeg skulle kaste mig ud i det - så det har jeg gjort! Har man lyst til at møde mig og høre mig fortælle lidt om min blog og noget om at skabe læsning for alle i klassen (jeg har vel fortsat lidt tid til at finde ud af, hvad jeg skal fortælle om?? ;-) ), ja så vil man kunne melde sig til mit oplæg onsdag den 5. april på De små læser. Hos jeres lokale CFU vil I kunne høre mere om det, ligesom skolerne netop har modtaget info om konferencen - jeg faldt i hvert fald over folderen i dag på min egen arbejdsplads; rimelig vildt!! :-)
Jeg har her fundet link til VIA CFU - scroll ned i bunden, så kan I se programmet - I finder mig under L.


23 november 2016

Julebog med navneord og udsagnsord

Vi er på min årgang (3. klasse) ved at planlægge, hvad vi skal arbejde med i december. Vi vil gerne have fokus på ordklasserne og deres bøjning - selvfølgelig pakket ind i juleting ;-) 
Jeg har brygget lidt opgaver sammen, hvor der er fokus på at lære at bøje navneord og udsagnsord (juleord), og måske andre også kan have glæde af dem! Der er 20 sider i kompendiet, og det er netop lagt på fanen JUL. Derudover kan I også finde en fil med forskellige juleord, som f.eks. kan bruges til popcorn eller noget fluesmækker-leg.


21 november 2016

Lidt mere jul...

Så fik jeg alligevel lige lavet et par ting mere til jul... Har lavet en "Slå en julehistorie"-roulette samt nogle kort med billede + ord samt tilhørende ordkort (dvs. hvordan kan man arbejde med ordbillederne). Billedkortene kan sikkert bruges til mange andre ting også. Kan ses nederst på fanen JUL.



16 november 2016

Jeg kan læse og forstå 2

Hey - opdagede lige, at min sidste bog er kommet på forlagets hjemmeside. Så du kan nu finde "Jeg kan læse og forstå 2" på forlagetvektor.dk - på fanebladet for forlaget kan du finde direkte link til bogen på forlagets hjemmeside, hvor den kan bladres igennem. Der kommer også en 3'er, når engang jeg får den skrevet... ;-)


13 november 2016

Et par skriveark til december...

Jeg havde egentlig en intention om, at jeg ville lave nogle ark til min julefane - en af de meste besøgte faner her på bloggen - for lige om lidt, banker december jo på døren. Men det blev ikke til så meget - endnu i hvert fald. Jeg ved ikke, om der kommer mere i løbet af de kommende 14 dage... Men heldigvis lavede jeg jo en masse sidste år, og måske passer det med, at I netop nu har en klasse, hvor I kan bruge nogle af de ting, der ligger på fanen.
Men altså, på fanen JUL kan I nu finde et par skriveskabeloner (der er 5 ark i alt), om Det bedste ved... Tænker det nok primært er til 1.-2. klasse. Derudover er der lagt et link til julekalenderen jeg lavede sidste år, I ved den med musik under hver låge. Det er Linette Hegaard Møller som har redigeret min udgave fra sidste år, og jeg har fået lov til at dele den videre her på bloggen - TAK!


08 november 2016

En alternativ "pakkekalender"

En anderledes jule-pakke-kalender. Jeg har i mange år haft pakkekalender i min klasse. Sidste år havde vi pakkekalender, hvor gaven skulle være noget til klassen - det var et stort hit, og noget jeg helt sikkert godt kunne finde på igen! Jeg er sikker på, at min klasse gerne vil have pakkekalender igen i år, men jeg er kommet til at gå og tænke lidt... i bund får ungerne jo rigeligt i december måned, så måske skulle man flytte fokus tilbage på det at skabe julestemning og juleglæde? Det har rumsteret i mit hoved et stykke tid, så nu forsøgte jeg at få det nedskrevet... Egentlig handler det om at sætte fokus på julehistorier, julens sange, julekort, de gode hilsner og de positive ting man kan sige til hinanden - samt samværet med andre i dette tilfælde især 0. klasse. 

I sidste års pakkekalender fik vi sådan en lille nissedør til at sætte op i klassen. Den gemte jeg, for den kom først en af de sidste dage. Min plan er at sætte døren op efter børnene har fri fra skole onsdag den 30. november - så er vi klar torsdag morgen, hvor der på magisk vis er et brev ved døren. Spørger klassen efter en pakkekalender inden, vil jeg fortælle dem, at en nisse har hvisket til mig, at der sker noget helt specielt i december - eller noget i den stil...

Hvem kan bruge kalenderen. Måske kan den godt bruges i 2. klasse, det må den enkelte lærer vurdere. Men egentlig tror jeg den vil fungere bedst i 3.-4. klasse. Det er ikke sikkert I kan bruge alle opgaverne, vi har f.eks. juleklippedag den 2. december, så den opgave er måske lidt indspist - men så kan du måske lave din egen hilsen til lige nøjagtig den dag.

Kig forbi fanen JUL og se, om det er noget for dig!

31 oktober 2016

Find - skriv - læs

Vi har startet ugeskema op igen i min 3. klasse - ungerne elsker det!! En af opgaverne er hvor de skal digte videre på en historie, men for nogle elever er det en stor mundfuld. De har enten svært ved at finde på eller svært ved at få det skrevet ned, og bliver derfor hurtigt frustreret eller irriteret på opgaven. Så jeg har været i tænkeboks, for jeg vil jo fortsat gerne have disse elever til at skrive lidt... Så nu har jeg lavet nogle sætninger, som kan hænges op rundt omkring (a la til hentediktat). Eleverne får så et svarark og skal rundt og finde sætningerne og skrive dem ned på arket (eller blot i et hæfte). Herefter skal sætningerne læses højt for en klassekammerat. Jeg har ikke fået lavet så mange sætninger endnu, men tænkte jeg ville dele det jeg havde - får jeg lavet flere, skal jeg selvfølgelig nok smide dem op!
Har lagt opgaven på fanen "Lidt af hvert", men har også sat dem på bevægelses-fanen, da der jo i bund og grund bliver en eller anden form for bevægelse i det (jeg har i hvert fald et par drenge, som kommer til at blive glad for opgaven, fordi de kan løbe rundt og finde sætninger).

Og nu mens jeg skriver dette, fik jeg lige en ide... man kunne jo have en historie, som deles op i x antal sætninger. Disse hænges op rundt omkring, så eleverne er rundt og finde sætningerne - ligesom beskrevet ovenfor. Efterfølgende læses de højt for en kammerat, hvorefter eleven skal forsøge at sætte sætningerne i den rigtige rækkefølge, dvs. få lavet historien (og evt. skrive denne ned i et hæfte eller lignende). Til slut kan sætningerne (nu en historie) så læses højt igen for en kammerat. Den ide må jeg lige se, hvornår jeg får tid til at kigge nærmere på!! :-)

27 oktober 2016

Synonymer og antonymer

Jeg fik et spørgsmål om jeg ikke kunne lave lidt materialer omkring synonymer og antonymer. Jeg har tænkt over det flere gange, men har ikke helt kunne greje, hvordan og hvorledes... Men nu fik jeg lige taget hul på det, så nu er der et par opgaver. Jeg har lavet 2 spil fisk - et med antonymer og 1 med synonymer. Ordene her til kan sikkert bruges til en masse andre ting også. Derudover er der også et ark, hvor der skal farves nogle æbler med synonymer og antonymer. Opgaverne er samlet i en fil - den kan findes på fanen "Ordarbejde".

24 oktober 2016

Gruppe oprettet ;-)

Godt så - indtil videre har jeg fået 95 tilbagemeldinger på mit spørgeskema i sidste indlæg, og heraf vil de 90 gerne, at jeg opretter en gruppe. Det må vist være rimelig klart flertal :-) Så det er hermed gjort! 
Indtil videre er den jo fortsat lidt tom, men efterhånden som jeg laver nye opslag/nye filer her til bloggen, skal jeg nok give besked på facebook. 
Du finder gruppen her: https://www.facebook.com/groups/1315739871789787/ 

Facebookgruppe??

Kære læser af indskoling.blogspot.dk
Jeg har fået spørgsmålet, om jeg ikke vil overveje at oprette en facebookgruppe, hvor jeg kan skrive ud, når der er nyt på bloggen. De der følger mig på G+, kan se på deres G+, når jeg har lavet et nyt indlæg, og hvis man har tilføjet min blog til læselisten på blogger.com, vil man også kunne se, når der er nyt. 
Men måske er der mange, som ikke bruger disse muligheder og gerne vil vide, hvornår der er nyt - så derfor mit spørgsmål:
Vil det være en god ide, hvis jeg oprettede en facebookgruppe, hvor jeg gav besked ud, når der er nyt på bloggen (eller nogle af de andre blogge jeg har)?

Redigeret 26. oktober - har fjernet linket til spørgeskemaet, da jeg nu har oprettet en gruppe ;-)

Mange hilsner
Susanne

21 oktober 2016

Status - 1 år :-)

Den 15. oktober sidste år så denne blog dagens lys. Det var efterårsferie sidste år, at jeg bestemte mig for, at jeg måtte samle mine materialer på en bedre måde end blot et link på en facebookside. Og meget er sket siden da... Der ligger tæt på 300 filer her på bloggen (pyha!!), et mindre forlag har kontaktet mig så jeg nu også udgiver bøger (det havde jeg aldrig troet jeg skulle prøve), og der sker måske også andre små ting de kommende måneder... Alt i alt ret vildt at tænke på, hvad der er sket det sidste år! 4 bøger udgivet - bog nummer 5 er netop sendt afsted til forlaget, så forhåbentlig kommer den også ud inden længe. VILDT! 

Og nå ja, så har denne ene blog jo også affødt en masse små andre blogge med spil og historier mv. - det griber jo om sig!! :-D

Jeg håber, at alle har haft en rigtig god efterårsferie! Det har jeg i hvert fald - omend jeg godt kunne bruge et par dage mere, har som sædvanlig lige et par bøger mere, jeg gerne vil have læst ;-) 

17 oktober 2016

Halloween

Egentlig er jeg ikke selv så begejstret for halloween, men det fylder en del for ungerne :-) Så har derfor lavet et par skriveark, som andre måske kan bruge - og har til formålet også lavet en ny fane kaldet Højtider (så må vi se, om andre ting finder vej til den hen af vejen...). Find arkene samt tidligere ark jeg har lavet til "Min efterårsferie" på fanen "Højtider".


09 oktober 2016

Plancher over ordklasser

Jeg ved det godt - der er lidt stille på bloggen for tiden... Jeg er blevet opslugt af en serie bøger igen - den samme serie som jeg var i gang med i januar :-) Men nu er jeg endelig færdig, og kan blot være træt af, at næste bog endnu ikke er udgivet!! Hvis nogle af jer læser på engelsk, kan jeg i den grad anbefale serien Outlander!! 
Og nå ja, så skulle jeg jo også lige have lavet en bog til forlaget - det var den jeg skrev om i sidste post ;-)

Nå, men nu jeg blev færdig med Outlander, fik jeg lige bikset en fil sammen til jer. Jeg har lavet plancher over ordklasserne med tilhørende ord, der kan hænges op på væggen under planchen. Den er lavet i 2 udgaver - med danske eller latinske betegnelser. Se mere på fanen Ordklasser, hvor I kan læse et par tanker/ideer til ophæng.


05 oktober 2016

Ny bog :-)

Hvor er det vildt! Så er min 4. bog udgivet... Denne gang har jeg kastet mig over mine små læseforståelsesopgaver, så har lavet en bog kaldet "Jeg kan læse og forstå". Planen er at der kommer et par bøger mere - i hvert fald mindst 2, så må vi se, om jeg får lavet flere...
Jeg har netop opdateret fanen "Forlaget Vektor", så I kan se finde det direkte link til forlaget, hvor I kan bladre bogen igennem. Og hvis I følger forlagets facebookside, vil I også kunne finde et lille interview med mig.

19 september 2016

Endelig lidt til 3. klasse :-)

Jeg vil rigtig gerne have gang i ugeskema i min 3. klasse igen. I dag spurgte jeg så klassen om ideer til ugeskemaet - hvilke opgaver vil I gerne lave? Flere nævnte mine spil, som vi brugte meget sidste år. Men, jeg har primært diverse spil (slå et ord, 4 på stribe, slanger og stiger) til de 120 ord, og for en stor del af mine elever er de alt for nemme! Så nu var der lige en anledning til at få lavet nogle nye spil :-) De kan ses på fanen spil (nederst - kig efter datoen). Der er ordkort med 54 længere ord, og disse er så brugt til slå et ord, 4 på stribe (4 forskellige spil) samt slanger og stiger (4 forskellige spil). Så nu er det bare med at få sat gang i nogle værksteder/ugeskemaer rundt omkring! :-) De små kort med ordene kan f.eks. bruges sammen med ordkortene - I ved dem med forskellige opgaver på, f.eks. tast ordet, skriv med regnebuefarver, osv.

     

15 september 2016

Input til engelsk

I går havde vi fagudvalgsmøde i engelsk. På mødet viste en kollega quizlet.com. Jeg har været inde på siden før, men synes egentlig kahoot måske giver bedre mening. Men pludselig slog en tanke ned i mig - kunne man mon lave flashcards med fokus på ord, som man i indskolingen arbejder med, og samle disse på en blog? Så det dermed blev en side hvor elever i 2.-4. klasse kunne kigge forbi og øve sig? Som I måske har fundet ud af, er der ikke så langt fra tanke til handling i min verden - så sig goddag til endnu en blog: http://engelskindskoling.blogspot.dk/ - håber den kan bruges!

14 september 2016

Nyt på Jette Bendix fane

Jette har delt et par sider ift. synlig læring i 0. klasse, hvor de kan være med til at reflektere over målet. Der er to ark - de kan ses nederst på fanen Jette Bendix.

05 september 2016

Fokus på ordforråd

Har lavet en fil, der kan bruges i alle fag - egentlig tænker jeg den er ganske oplagt til det! Læreren hvor jeg fik ideen, bruger den i Science ift. at få kendskab til de ord, der anvendes i faget. Kan bruges fra 2. klasse cirka, men fungerer nok bedst fra 3. klasse. Kan findes på fanen Ordarbejde.
Man kunne selv udfylde den med ord fra det emne der arbejdes med, eller eleverne kan udvælge ord fra f.eks. en tekst eller en ordvæg.


Det er fedt!! :-)

Jeg har nævnt tidligere, at min klasse har fået chromebooks her efter sommerferien. Jeg har glædet mig så meget til at afprøve dette og se, hvad vi kan finde ud af at bruge den til i undervisningen. Nu er der gået et par uger, og jeg kan kun sige, at jeg er SÅ begejstret!! Ungerne elsker det, og jeg elsker at vi kan få lov til at afprøve nye ting. Min klasse (eller faktisk hele 3. årgang) har fået chromebook med touch-skærm, og det er altså genialt - så glad for, at vi valgte det! I sidste uge snusede vi til Explain Everything (som også findes til ipad og windows), og i dag har vi så prøvet at være på padlet - alle skriver på en gang. Det kræver selvfølgelig en snak om brugen af de forskellige ting. I dag var der f.eks. et par drenge som oplevede, at jeg lige lukkede skærmen på deres chromebook, fordi de ikke var ordentlig omkring brugen. Det ved min klasse godt er en konsekvens, hvis de ikke arbejder ordentligt. Når vi har brugt ipad, og nogle ikke har kunne finde ud af det, ja så har jeg taget ipad'en - det har en ret god effekt! ;-) 
Jeg glæder mig til at afprøve endnu flere ting og få stablet nogle gode forløb på benene, hvor vi bruger de forskellige muligheder på f.eks. skoletube.dk.

31 august 2016

Inspirationsmesse

I dag afholdte min skole inspirationsmesse sammen med et par andre skoler fra kommunen. Jeg var en af dem der lavede et oplæg og præsenterede min blog og de materialer jeg har fået udgivet. Det var egentlig ganske sjovt at prøve :-)
Seancen var af to omgange og i den første omgang kom vi til at snakke om mine tastaturer og jeg lovede lige at finde det indlæg, hvor jeg tidligere har skrevet om dem. Så derfor kommer der lige en henvisning her til et tidligere indlæg: http://indskoling.blogspot.dk/2016/01/lidt-fif.html Så håber jeg, at dem der spurgte, læser med her!

28 august 2016

Ny blog - andre 'spil'...denne gang via skoletube.dk

Torsdag den 25. august deltog jeg i WebIT16 arrangeret af LærIT, som bl.a. står bag skoletube.dk. Det var så fed en dag!! Bliver altid så begejstret, når jeg hører om ting der kan bruges i undervisningen! Men for hulan hvor kan man komme til at mangle timer i døgnet...
Nå, men en af de ting vi hørte om, er H5P på skoletube. Jeg ved egentlig ikke helt, hvordan jeg skal forklare det på en forståelig måde...det er en form for cloud, hvor man kan lave forskellige opgaver, som kan gemmes/udgives til skoletube, hvorefter det kan sættes ind på en blog(skoleblogs), i en læringsportal (meebook, minuddannelse, osv.), eller blot deles i en kanal på skoletube, så børnene kan løse dem af den vej. Det bliver jeg jo nødt til at afprøve. Jeg startede jo min spilleblog (indskolingspil.blogspot.dk), fordi jeg manglede mulighed for selv at lave spil. Og nu kommer skoletube så med en mulighed. Så derfor - TADA - har jeg da selvfølgelig oprettet endnu en blog (man kan aldrig få for mange blogs, vel??). Her er det planen, at jeg vil forsøge at samle de forskellige opgaver jeg får lavet i H5P. Det er altså nogle smarte opgaver man kan lave, omend det også er en smule tidskrævende at sætte sig ind i (learningapps.org som jeg bruger til den førnævnte spilleblogs er meget mere simpelt at finde ud af). MEN, H5P kan altså lave nogle smarte ting - en af dem er de interaktive videoer; det er der i den grad muligheder i!! Jeg har lavet en interaktiv video, så I kan se, hvad jeg mener...
Hvis I vil kigge på min nye blog, så er den til fri afbenyttelse - som sædvanligt! ;-) Du finder den på: indskolingsopgaver.skoleblogs.dk 

PS. På skoletubeguide.dk kan I finde diverse vejledninger til alle programmer på skoletube, inspirationsforløb og meget andet.
PPS. I løbet af efteråret kommer et nyt program til skoletube, som jeg tænker bliver ret populært i indskolingen - skal nok lave et indlæg om det til den tid!

23 august 2016

Udfyldte handlingsbroer

Vi arbejder pt. med Vitello. I dag indsatte vi en af bøgerne i handlingsbro, og så fik jeg en ide, som jeg vendte med klassen... Hvorfor ikke lave en stak udfyldte handlingsbroer? Når der så skal skrives historie, og man synes det er svært at finde på/at skrive, så kan man tage en handlingsbro og skrive historien der passer til handlingsbroen. Jeg har i første omgang lavet 5 udfyldte handlingsbroer (det der med at digte og finde på er bestemt ikke min stærke side). Tænker, at man også sagtens kunne lave nogle fælles på klassen og gemme i en stak, eller få eleverne til enkeltvis at lave en handlingsbro - så har man altid handlingsbroer eleverne kan tage udgangspunkt i.
På fanen Skrivning kan I se de 5 jeg har lavet.


21 august 2016

Ide til sammensatte ord, grublere, mv.

Min mor har en masse ugeblade liggende, og det har affødt en ide, som andre måske kan bruge. Jeg kan desværre ikke dele materialet, når engang det er lavet, da der jo er copyright på billederne. I familiejournalen er det første krydsord "Den sjove", og i denne er der nogle ret skønne billeder af sammensatte ord, som f.eks. billedet her nedenfor. Min plan er at tage billeder af nogle af disse billeder, og derefter indsætte dem i et dokument og lave opgaver (med streger under billedet der viser hvor mange bogstaver i ordet). Jeg tænker, at de kan bruges som Grublere til børn der er hurtigt færdige, hænge op på væggen rundt omkring på skolen, så man kan diskutere, hvad ordet skal være, eller som en del af et forløb om sammensatte ord. Der er vist mange muligheder... Nogle af dem kan være meget svære, andre mere ligetil. Tænker det nok er fra 3. klasse og op.


13 august 2016

Videre til en ny opgave

Blev inspireret til at lave nogle opgaver der kan bruges som små breaks/overgange til nye opgaver. F.eks. hvis man arbejder i værksted og skal rotere. Filen kan ses på fanen Lidt af hvert, hvor der også er link til bloggen, hvor inspirationen er fundet. Der er vejledning i filen.


08 august 2016

Et par filer...

Hvis jeg husker rigtigt, er der tilføjet et par filer siden jeg skrev sidst. På ordarbejde kan du finde dagens/ugens ord. På matematik har jeg netop lagt filen "Matematik om mig" og på bevægelse er der et link til en side med 20 små hurtige brain breaks - siden er på engelsk, men lidt at forstå og oversætte.



Spillebloggen indskolingspil.blogspot.dk er opdateret med tre nye lyt og skriv.

01 august 2016

Kalender til ophæng

På fanen "Lidt af hvert" kan I nu finde en kalender jeg har lavet, som kan bruges til ophæng i klassen og snak om dagens dato mv. Kalenderen er lavet efter inspiration fra en tråd der pt. kører i facebookgruppen "For os der underviser i indskolingen". 


27 juli 2016

Kun en lille uge til opstart...

Om præcis en uge starter jeg på arbejde. Det er lidt vildt at tænke på, at ferien efterhånden synger på sidste vers... Jeg har nydt den og har i den grad fået slappet af og læst nogle bøger - indtil videre er det blevet til 7 stk, men der skulle gerne komme et par stykker mere på listen inden børnene starter i skole; jeg har jo et væddemål med ungerne! ;-)

Der er også kommet en smule nyt på bloggen. 
På fanen Skrivning er der lavet en fil med "Hvis du..." spørgsmål som kan bruges både skriftligt og mundtligt.
På fanen Skriveark er der lavet et par ark mere med de små skrivehistorier, dem hvor der er et par enkelte ord til hjælp.
0. klasse er opdateret med nogle simple vokalark efter ønske fra en kollega ude i landet :-)
Ordarbejde er også opdateret med en enkelt fil, som jeg også vil have afprøvet i min kommende 3. klasse.
Jette Bendix har sendt en fil om Gummi-Tarzan - den kan findes på hendes fane.
Og så er der lavet et par filer til fanen Lidt af hvert - bl.a. nogle opgavekort og plancher der kan bruges, hvis man som jer får chromebooks til eleverne næste år. Dem glæder jeg mig til at få afprøvet!! Her kan I se et lille kig, så sus ind på fanen og find filen og se, om det er noget du kan bruge!


Da vi som nævnt får chromebooks, kunne jeg godt tænke mig, at mine elever også skal prøve at lytte til historier indimellem, og jeg har derfor lavet lyttilhistorier.blogspot.dk. Her ligger der enkelte længere lydbøger fundet på youtube, samt nogle små korte eventyr/fabler, som man måske også kan bruge på alle mulige andre tidspunkter! Kig endelig forbi og giv linket til dine elever.

Håber alle nyder det sidste af ferien og har fået batterierne ladet godt op, og dermed klar til endnu et nyt skoleår!

14 juli 2016

2 bøger mere :-)

Så kom de næste bøger på forlaget hjemmeside - det er altså lidt vildt!
Har lavet en bog til 0.-1. klasse - små lydrette ord, og en til 2.-3. klasse om at lave sætninger. Sidstnævnte er lidt et sats - kig forbi fanen "Forlaget Vektor" for at læse mere om, hvorfor den er et sats. På fanen er der direkte links til bøgerne, hvor du kan bladre dem igennem.

      

03 juli 2016

Fil fra Jette Bendix

Jette Bendix har lavet opgaver til Gummi Tarzan, som lige er lagt på bloggen - du finder dem på Jettes faneblad.


30 juni 2016

Skriv om min sommerferie mm.

På fanen "Lidt af hvert" har jeg netop lagt en fil, hvor man kan skrive om sin sommerferie - der er 8 forskellige ark. 
På samme fane er der lagt et skriveunderlag der kan anvendes i 0.-1. klasse (vær opmærksom på, at der er 2 forskellige ark med dansk), og desuden er der lavet lidt ekstra piktogrammer efter ønsker fra forskellige.
På ordarbejde er jeg startet på at lave nogle "word work" til 3. klasse - det tager lidt tid, der er kun 5 ark indtil videre i filen (er nederst under den 29. juni), men den skal nok vokse! :-)


23 juni 2016

MIN FØRSTE BOG :-)

Så er min første bog blevet udgivet - det er simpelthen for vildt!! Som jeg har skrevet om tidligere, har et forlag kontakt mig, og nu er min første bog på vej.
Bogen kan købes hos Forlaget Vektor, og du kan se den lige HER. Der er derfor lavet en ny fane kaldet Forlaget Vektor, da jeg i bogen henviser til materiale der ligger her på bloggen. For at det er lettere at finde, har jeg samlet det på en fane for sig.


21 juni 2016

Dagens program og god sommerferie!

Kære kollegaer
Lige om lidt drager vi alle på en velfortjent sommerferie, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske jer alle en rigtig god sommerferie! Tak fordi I kigger forbi bloggen og kan bruge mine ting :-)
Jeg kan ikke udelukke, at der i løbet af ferien kan snige sig en fil eller to herind, men om ikke andet vender jeg i hvert fald stærkt tilbage i august!

Til at gå på sommerferie med har jeg lavet nogle piktogrammer til dagens program - måske nogle af jer kan bruge dem! Find dem på "Lidt af hvert" - scroll ned i bunden.
Mange hilsner
Susanne

10 juni 2016

Mine sommer ønsker

Ideen til denne opgave fandt jeg på pinterest, og synes den var super sød. Dog har vi ikke umiddelbart noget tilsvarende til 'bucket list', så derfor har jeg kaldt den Mine sommer ønsker. I filen er der på første side link til bloggen hvor ideen stammer fra - linket kan også ses på opslaget på fanen "Lidt af hvert". Gå til fanen "Lidt af hvert" for at finde filen.


07 juni 2016

Kode-opgave

Jeg sad lige og kedede mig lidt, og tænkte jeg ville lave noget, der måske kunne bruges som en hyggelig opgave her de sidste uger... Har derfor lavet et par kode-opgaver. Jeg har lavet 2 opgaver, og så er der en fil der kan kopieres i massevis, så kan eleverne lave koder til hinanden. Filen kan findes på fanebladet "Lidt af hvert" (der ligger også en fil til en foldebog jeg lagde ud forleden, inspireret af et opslag i Foldebøger i undervisningen på facebook).


30 maj 2016

Afrund skoleåret

Jeg har lavet et par ark, der måske kan bruges til at afrunde skoleåret. Der er lavet til 1. klasse, men har også lavet skabeloner, hvor man selv kan tilføje klassetrin. Filerne findes på fanen "Lidt af hvert".




28 maj 2016

Mix'n'match

Har lagt en udgave til en form for mix'n'match på fanen Bevægelse. I opslaget på siden står der, hvordan jeg tænker det kan anvendes - men man kunne sikkert gøre så meget andet! :-)



26 maj 2016

Ordlister - ark til skrivning

I facebookgruppen "For os der underviser i indskolingen" har Lisette Jørgensen lavet et opslag vedr. et skriveværksted. I dette værksted findes nogle ordlister. Jeg har forsøgt mig med at lave nogle ordlister lignende disse, og har indtil videre lavet 10 lister - måske kommer der flere lister til.
Listerne findes på fanen Skrivning.


16 maj 2016

WAUW!!

Jeg synes faktisk det er lidt vildt - bloggen her har nu haft 80.000 klik rundt på siden, siden jeg startede den i efterårsferien 2015. Der er 90 faste læsere plus dem der følger mig på Google+. 
TAK fordi I bruger mine ting og kigger forbi! :-)

PS. Har lige lavet et lykkehjul på wheeldecide.com - det er nemt og hurtigt. Har tilføjet en fane (Lykkehjul), hvor jeg har lagt det på.

08 maj 2016

Lidt mere - det var vist det!

Fik lige lavet et par filer mere... Så må det vist også være det for denne omgang! Lidt produktiv har jeg da været i denne Kr.Himmelfartsferie...men det var vist også længe siden der for alvor er kommet nyt her på bloggen.

På fanen matematik er lagt en opgave, hvor eleverne selv skal forsøge at lave regnestykket til et givent resultat.

På fanen sætninger er lagt nogle ark til at arbejde med at lave sætninger.

07 maj 2016

Arbejd med ord på 2 stavelser

På fanen Ordarbejde har jeg netop lagt en fil, hvor der arbejdes med ord på to bogstaver. Første side i filen kommer med ideer til, hvordan der kan arbejdes med filen.


06 maj 2016

Små opgaver til æg

Omkring påske var der en tråd på facebookgruppen "For os der underviser i indskolingen" omkring æg, hvori der kunne lægges opgaver. Jeg har købt nogle æg via ebay, og havde egentlig tænkt de skulle gemmes til jeg har 1. klasse igen. Men så kom jeg til at gå og tænke over, om man mon ikke ikke kunne lave sådan nogle historie-startere, så det har jeg lavet - og så lidt andet forskelligt, som kan puttes i æggene som en opgave. Kig på fanen "Lidt af hvert" og scroll ned til 6. maj.


03 maj 2016

En enkelt fil mere....

Fik lige lavet 3 forskellige ark der handler om sammensatte ord. Filen er lagt på fanen ordarbejde - kig under 3. maj. 


02 maj 2016

Stavning...

Vi skal have fokus på stavning i min klasse! De kommende uger har jeg reserveret skolens ipads i vores læringsbånd, så vi kan arbejde på lytogstav.dk samt indskolingspil.blogspot.dk. Jeg håber, at det bl.a. kan være medvirkende til, at børnene bliver mere opmærksomme på deres stavning...
Jeg gik så lige i gang med at lave et dokument med henblik på, at der skulle være fokus på stavning - men hvordan laver man lige opgaver der handler om stavning? Så i stedet er det blevet til nogle 'lidt af hvert' opgaver, dog har jeg tænkt mig at tale med min klasse om, at vi har fokus på at stave korrekt. Find opgaven på fanen "Lidt af hvert" - der er 9 sider i filen.
Spiralen, bøgen og hjertet i filen er lavet på denne side - det er ret genialt!


27 april 2016

Er du min nye kollega?

Egentlig er det slet ikke det, denne blog skal bruges til...men nu er det jo heldigvis min egen blog, så det bestemmer jeg jo egentlig selv ;-)

Søger du arbejde? Søger du nyt arbejde? Bor du i Aalborg-området? Kan du lide at være i indskolingen? Og er du matematiklærer? Ja så kunne det være du skulle tage et kig på stillingsopslaget på nedenstående link - vi søger nemlig en ny kollega til kommende 1. årgang. Jeg kan garantere, at du får nogle super skønne kollegaer og kommer i et dejligt team!  :-)
Har det vakt din interesse - så klik her.

21 april 2016

De der spændende ting...

I mit sidste indlæg skrev jeg, at der måske sker spændende ting - og det peger i den retning!! 

Har i dag haft et meget spændende møde!! Er blevet kontaktet af et lille forholdsvis nystartet forlag ift. at få udgivet nogle af mine ting. Det har sat så mange tanker i gang, og jeg ser flere muligheder! Min blog forbliver fortsat hvor den er og med de materialer der findes (og ganske, ganske gratis!!!). Vil forsøge at kigge på om nogle af mine kort eller spil måske kan udgives i nogle gode materialer, så man ikke selv skal stå og laminere. Jeg forestille mig, at der måske godt kunne være nogen kunne være interesseret i det?? Og så skal jeg forsøge at lave nogle læringshæfter - hæfter der måske kan supplere nogle af de ting jeg allerede har lagt ud. Ideerne myldrer allerede i mit hoved - og samtidig også tanker, om det mon kan lade sig gøre, og kan det i det hele taget sælges... Bloggen fortsætter som sagt, og vil også stadig bliver opdateret, hvis jeg lige falder over nye spændende opgave, som jeg tænker bare må deles med de mange lærere der besøger min blog! Pt. afventer jeg kontrakt for at se, hvad det egentlig er jeg er ved at ved at bevæge mig ud i... Jeg er så nysgerrig og spændt!! Så snart jeg kan fortælle mere, så hører I straks nærmere!!

12 april 2016

Arbejd, arbejd...

Jeg sidder og arbejder på nyt materiale og har et par ideer mere, som jeg pønser på. Og derudover sker der - måske - spændende ting...Det vides ikke helt endnu. Men sker der spændende ting, bliver I de første, der får det at vide ;-)

04 april 2016

Brug for inspiration?

Hvis du har brug for inspiration til at lave spil på learningapps.org, har jeg lavet alle mine spil public. Det betyder at de kan søges frem på siden, men det er ikke så relevant. Det gode ved det er, at jeg her kan dele et link, hvor I kan se alle de spil jeg har lavet. Finder I noget der er interessant, hvor I gerne vil lave et lignende spil, ja så trykker I bare "Create similar app" - og så er I igang. Så kan det næsten ikke blive lettere... :-)
http://learningapps.org/user/susa2027

02 april 2016

Små spil

Må være ærlig og sige, at pt. får jeg ikke lavet så meget til bloggen her - det er simpelthen for sjovt at lave de små spil på learningapps.org. Det er så nemt og hurtigt, og har man svært ved at få gode ideer, kan man kigge nogle af de spil andre har lavet - så kommer ideerne flyvende! :-)
Jeg har allerede lavet over 80 små spil til dansk, matematik og engelsk - alt er delt på http://indskolingspil.blogspot.dk/
Min 2. klasse var omkring og afprøve spillene i går, og jeg har allerede fået bestillinger på flere opgaver af bestemte typer. Desværre har jeg mistet stemmen denne weekend, så må vente med at få lavet nogle af dem...
Min 3. klasse var nede og afprøve spillene til engelsk, og der blev givet thumbs up til spillene. 

Jeg tænker, at der er flere at spillene man sagtens kunne tage fælles på tavlen. F.eks. har jeg i dag lavet en ny fane, hvor man skal sætte 3 billeder i den rigtige rækkefølge. Disse kan bruges til en snak om, hvordan man skriver en historie som passer til billederne. På matematikfanen ligger et par spil om klokken - dem kunne man sikkert også med fordel tage fælles på klassen.
Så kig forbi og slå dig løs!

27 marts 2016

Video - learningapps.org

Har lavet en video for at vise, at det er ret nemt at bruge learningapps.org - jeg håber, at flere får mod på at prøve at lave sine egne spil! I er velkommen til at dele spil lavet til indskolingen med mig - så vil jeg lægge dem på indskolingspil.blogspot.dk.

26 marts 2016

Ordkort med sætninger

Jeg har lavet ordkort med de 120 ord, hvor der er koblet en sætning til hvert ord, så ordet også læses i en kontekst. De er placeret på fanen ordarbejde og læsning. Min ide er at printe dem i sæt af 10 (derfor et ikon i hjørnerne), og så bruge dem som værksted i klassen, hvor man træner dels de 120 ord dels læsning.

Derudover er jeg blevet færdig med arbejdsark til "Vi lærer flere ord", hvor der er fokus på ord fra de 120 ord til 360 ord. Der er lavet en samlet fil med ordene - den kan findes på fanen ordarbejde.

25 marts 2016

Inferens - skab sammenhæng i billeder/tekster

Jeg har lavet nogle billeder, der kan bruges til at starte arbejdet med/snakken om inferens. Da det jo handler om en form for læseforståelse, er de placeret på fanen Læseforståelse. Der er selvfølgelig en introduktion først i filen.

Bogstavets navn og lyd

Jeg så lige et par blogs omkring bogstavernes navn og lyd og tænkte de sagtens kunne bruges her i DK uden de skulle oversættes. Man kan jo bruge dem på forskellige måder; sige bogstavets navn og lyd, sige lyden og et ord der starter med lyden, sige lyden og lave bevægelse/håndfornem (hvis man arbejder med disse), osv.

Link 1: Spillepladen findes nederst på siden (under billedet i sort/hvid). Man kan printe spillet i sort/hvid eller i farver. Man skal selv skrive bogstaverne på, dvs. man kan skrive lige nøjagtig de bogstaver på man pt. har fokus på. Blogskriveren anbefaler, at man ikke har fokus på for mange bogstaver af gangen, men holder sig til en 5-6 forskellige.

Link 2: Her er spillepladerne lavet på forhånd - men de er så fine, at jeg blev nødt til at dele dem her :-) Da det er de engelske bogstaver, skal man selvfølgelig være opmærksom på også at få lavet en spilleplade til æ, ø og å. Tryk på det store blå link (download here) nederst på siden og indskriv din mailadresse, så får du adgang til at hente spillepladerne. 

17 marts 2016

Billedmappe

En af mine kollegaer kom med en bemærkning i dag om, at det måske var lettere at komme i gang med f.eks. at lave spil på learningapps.org, hvis man havde adgang til en mappe med billeder. Og den ide kunne jeg godt følge... Så jeg tænkte selvfølgelig, at jeg måtte lave en mappe med billeder der kunne deles. Den er lavet - men for hulan da, hvor der er mange billeder!! Tror der pt. er tæt på 400 billeder i mappen - for hvor skal man stoppe??? Jeg tænker den nok slet ikke er færdig, og så igen, måske er den... Nu holder jeg mig i hvert fald langt fra den i et stykke tid!! ;-)
Alle billederne er fundet på pixabay.com, som er en billedside hvor man kan søge billeder, der må anvendes, så de er helt legale at bruge. Jeg tænker, at de kan bruges til mange forskellige ting, så det er bare med at komme i gang. Har du selv google drev, kan du tilføje mappen til dit drev og bruge direkte fra drevet. Har du ikke google drev, skal du måske downloade billederne for at kunne bruge dem. 
Alle billederne har fået en betegnelse, så det skulle være nemmere at overskue og finde lige det man leder efter :-)
God fornøjelse!

Mappen kan ses HER!

14 marts 2016

En lillebror :-)

Min blog har fået en lillebror :-)
Har længe gået og tænkt, at jeg godt kunne tænke mig, at man kunne lave små spil, som kan deles via en blog. Og i går faldt jeg så over learningapps.org, der ser ud til at kunne bruges til formålet :-)
Jeg har lavet et indlæg på facebookgruppen "For os der underviser i indskolingen", hvor jeg fortæller lidt om siden. Og nu kom jeg så lige til at lege lidt med den - det er altså rimelig let at gå til. Jeg håber, at flere har mod på at lave noget, og vil dele linket med mig, så jeg kan lægge dem ud på bloggen til fælles inspiration/hjælp til lærerne rundt om i landet. Jeg er gået i gang med de 120 ord - pt. er der lagt to små spil ud. Det kommer nok ikke til at gå monster hurtigt med at få noget på den, men jeg håber, at bloggen hen af vejen vil kunne udvikles stille og roligt...

Hop over på http://indskolingspil.blogspot.dk/ og se, hvad det drejer sig om!

13 marts 2016

Lidt nye filer...

Så er der tilføjet et par nye filer på bloggen.
På fanen skriveark har jeg lagt nogle skriveark, hvor der nederst på siden er "Har du husket?" (ift. mellemrum, store/små bogstaver, punktum samt stavning). Der er lidt forskellige ark.
På fanen bevægelse har jeg lagt en skabelon til "Jeg har - hvem har". Jeg tænker, at man kan laminere kortene, og så kan de nemt bruges igen og igen med lige nøjagtig de ord, man pt. arbejder med.

Og så har jeg lige laver nogle "Vi arbejder med sætninger", som jeg tænker kan bruges i 1. klasse (og sikkert også i 0. og 2. afhængig af elevgruppen). Kig nederst på fanen sætninger.



Jeg arbejder fortsat på de der farveopgaver, jeg tidligere har skrevet om (som pt. ligger på fanen Lidt af hvert) samt "Vi lærer flere ord", som I kan se på fanen ordarbejde.

11 marts 2016

Vi lærer flere ord...

Efter forespørgsel er jeg gået i gang med at lave flere arbejdsark til ord, a la dem jeg har til de 120 ord. Jeg ændrer en smule i arket, da jeg tænker de primært skal bruges i 2.-3. klasse. Forsøger at lave til ordene fra de 120 ord op til de 360 mest hyppige ord. Se mere på fanen ordarbejde - scroll ned til den 11. marts.


06 marts 2016

Langvarigt projekt...

Hmm... Ved ikke helt, hvad det er jeg har kastet mig ud i... I facebookgruppen "For os der underviser i indskolingen" blev der efterlyst nogle farveopgaver, hvor man farver bogstaver og så fremkommer et ord. Så det har jeg forsøgt at give mig i kast med... Det tager tid - som i lang tid! Jeg har indtil videre fået lavet til de første 6 bogstaver i alfabetet - så der er lang vej endnu! Jeg lægger filerne ud efterhånden som jeg får dem lavet. Når engang jeg er helt færdig (hvis jeg forhåbentlig engang bliver helt færdig!!), skal jeg nok samle dem alle i én fil. Indtil videre ses de enkeltvis på fanen "Lidt af hvert".

28 februar 2016

Sætninger - sidste indlæg denne ferie...

Så er vinterferien ved at nå sin ende - jeg kan se, at jeg har været ganske produktiv denne ferie! :-) Nu var jeg jo også lidt stille de første uger i dette år... Men mon ikke der nu vil være lidt stille igen et par uger!

Sidste fil i denne ferie handler om sætninger. Jeg har gået og leget lidt med ideen et stykke tid, og nu fik jeg så kreeret et material, hvor eleverne skal skrive en sætning korrekt - dvs. skrive en sætning om der har forskellige fejl. I kan se materialet på fanen sætninger.
Fortsat god søndag!