User-agent: Mediapartners-Google Disallow: User-agent: * Disallow: /search Allow: / Sitemap: https://indskoling.blogspot.com/sitemap.xml

23 november 2015

Det sidste til jul...

Så er de gode juleideer vist efterhånden opbrugt - har nu lavet de sidste opgaver der kommer til fanen JUL i denne sæson. :-)
Jeg har bl.a. lavet en skrivebog, som jeg har planer om at bruge til hurtigskrivning - maks 10 minutter hver dag. Jeg har lavet en version med dato og en uden dato, hvis nu det ikke lige passer med jeres dansktimer ;-)
Klik på fanebladet JUL og scroll ned i bunden.

20 november 2015

Lav din egen 'nip-napper'

Jeg har fundet et link til en skabelon, hvor man kan lave sin egen 'nip-napper'. Jeg har tænkt mig på et senere tidspunkt at lave nogle forskellige og lægge ind her på bloggen, men måske andre også har nogle ideer, og så kan I jo lige så godt få lov til at gå i gang :-)
Skabelonen er i powerpoint - virker også hvis man f.eks. arbejder på en chromebook ;-)
Skabelonen findes her.

Derudover har jeg lagt et par ekstra skriveskabeloner til nordiske guder under fanen emner - de er lavet af min kollega Heidi.

17 november 2015

Et julespil

Har lavet et julespil til en hyggelig stund i klassen, f.eks. sidste skoledag eller juleklippedag - se mere under fanen Jul og scroll ned i bunden.


15 november 2015

Find og stav

Jeg har lavet nogle opgaver jeg kalder "Find og stav", hvor eleverne skal klippe nogle bogstaver ud og sætte sammen til ord - og se om de måske kan finde bonusordet. Opgaverne er lagt under fanen "Ordarbejde".

12 november 2015

Brain-break + julelinks til 0. klasse

Så fik jeg lige bikset en "Slå en brain-break" sammen - kan findes under fanen "Forskellige løb/bevægelse". Jeg skal i hvert fald have den afprøvet på et tidspunkt :-) 

Derudover har jeg i facebookgruppen "For os der underviser i indskolingen" delt et par link ift. jul, måske primært til 0. klasse - de kommer lige her også:
http://fromabcstoacts.com/2013/12/printable-christmas-tot-schoolpre-k-pack.html
http://www.itsybitsyfun.com/printable-christmas-puzzles.html#_a5y_p=2881112
https://l.facebook.com/l.php?u=http%3A%2F%2Fwww.thepurplepumpkinblog.co.uk%2F2014%2F12%2Ffree-olaf-printable.html&h=iAQFwDahF

08 november 2015

En enkelt ny fil...

Var egentlig i gang med en helt anden opgave, men den gik jeg død i, så lavede lige en opgave til matematik :-) En spilleplade kaldet "Slå og løs" - kan ses under fanen matematik. Kan bruges over flere klassetrin, da jeg har lavet skabelon, så man kan lave sin egen spilleplade.

07 november 2015

Statue-kort

Eksempler på statue-kort dvs. kort, hvor eleven skal indtage samme position findes nu under links. Måske de kan bruges i et spil eller blot som en brain-break i løbet af timerne. 

06 november 2015

Lidt om læseforståelse...

Jeg har nogle elever i min 2. klasse, som jeg gerne vil have til at læse-træne lidt mere, men hvor det også er nødvendigt at være opmærksom på forståelsen. Jeg har også en oplevelse af, at de nogle gange kan synes, at det er hårdt at læse 15 minutter hver dag, og at de kører død i det. Jeg har derfor netop lavet 8 nye sider om læseforståelse med en lille læsetekst, 3 spørgsmål og en lille skriveopgave. Disse samt nogle af de andre opgaver til læseforståelse jeg tidligere har lavet, vil jeg prøve at samle i en mappe til disse elever og så bliver mappen en 'lektie' derhjemme, hvor de skal arbejde med - 1-2 sider hver dag, forhåbentlig en smule mere overskueligt og til at se en ende på. 
Jeg overvejer lige pt, om jeg skal tilføje nogle af Ann-Berits opgaver om "Læs og lær"...tænker lidt at lave en mappe med forskellige blandede opgaver med mine og hendes opgaver. Det må komme an på en prøve :-)

Den nye fil med læseforståelse er lagt på fanen læseforståelse. Ann-Berits hjemmeside kan ses her - klik på læs og lær under nyt i højre side.

05 november 2015

Julemappen opdateret

Så blev julemappen lige opdateret med et par filer mere. En opgave der nok mest henvender sig til 2.-3. klassetrin samt en opgave til 1. (eventuel 2.) klasse.

03 november 2015

Nye filer

Under matematik: Her er et arbejdsark, som måske kan bruges i arbejdet med talforståelse - hvordan kan et tal laves på forskellige måder?
Under ordarbejde (er også placeret under lidt af hvert, for kunne ikke bestemme mig ;-) ): Et ark om sortering af forskellige tillægsord i 3 kategorier.
Under 0. klasse: Et ark med sortering af bogstaver i konsonanter og vokaler.

01 november 2015

Lidt mere nyt...

Jeg har lavet en ny fane kaldet pinterest ideer. Indimellem støder jeg på nogle ideer, som vil være lette at omsætte til egen undervisning, og dem vil jeg forsøge at huske at smide ind på denne fane :-)

Har desuden tilføjet en fil til fanen læsning - Slå og læs. Har også placeret filen under spil, da det måske godt kunne indgå i en form for spilleværksted. Der skal farves en stjerne på arket for hver læsning, men tænker, at man sagtens kunne laminere arkene, og så blot farve med whiteboardtus og viske ud, når man er færdig.